Forudsætning
- Visual C++ Redistributable skal være installeret på brugerens computer.
- Installation af MSI-filen kræver administratorrettigheder.
- Følgende systemer understøttes: x86, x64 og ARM64.
- Testet på Windows 10 eller nyere
Vejledning
1. Installér Visual C++ Redistributable
Download og installér den nyeste version af Visual C++ Redistributable fra Microsofts officielle hjemmeside: Visual C++ Redistributable – Seneste version
2. Download Credential Provideren
Brug det udleverede link til at downloade den nyeste version af Credential Provideren. Sørg for at gemme installationsfilen et tilgængeligt sted på brugerens computer.
3. Installér Credential Provideren
Kør installationsfilen for Credential Provideren. Bemærk at installationen kræver administratorrettigheder. Credential Provider er afhængig af systemets arkitektur, så det er vigtigt at vælge den korrekte version: x86, x64, eller ARM64.
Tip: Overvej at udrulle installationen til flere enheder med et værktøj som Microsoft Intune eller lignende.
4. Tilpas registreringsdatabasen
- Efter installationen skal du tilpasse følgende registreringsnøgle:
HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\IdentityStack\PasswordReset
- Rediger værdien “Url” til eksempelvis: https://id.identitystack.dk/recovery-kiosk. Denne adressen skal pege på jeres egen selvbetjeningsportal.
5. Kontroller opsætningen
- Kontrollér at opsætningen er korrekt ved at trykke Ctrl + Alt + Delete og lås din konto.
- Tjek at teksten “Nulstil adgangskode” vises nederst i venstre hjørne på login-skærmen.
- Klik på “Nulstil adgangskode” og verificer, at der åbnes en popup hvor brugeren kan bekræfte deres identitet med deres private MitID og efterfølgende nulstille deres adgangskode.